Padel Regler 

Spillet
De grundlæggende regler er forklaret kort i det følgende, med det sigte at give en kort introduktion til spillet. De officielle regler fra det
internationale forbund kan læses her.
Padel spilles altid som double. Spillet sættes i gang med en underhåndsserv. Parrene skiftes til at serve for hvert parti. Når bolden først har ramt jorden én gang, må den gerne ramme glasvæggene, der omgiver banen – også på egen banehalvdel. Ligeledes må bolden, efter første kontakt med jorden, også ramme hegnet på modstanderens banehalvdel, men ikke på egen banehalvdel.
Bolden skal tilbage på modstanderens banehalvdel, inden den rammer jorden på egen banehalvdel anden gang.

Point
Der gives point til et hold, hvis:

  • Bolden rammer jorden på modstandernes banehalvdel mere end én gang.
  • Hvis en af modstanderne rammer bolden med battet mere end én gang.
  • Hvis bolden berører en modspiller i alm. spil.
  • Hvis bolden rammer hegnet på egen banehalvdel.

Man får point efter samme system som i tennis ”15, 30, 40, parti”. 6 partier giver et sæt og der spilles altid bedst af 3 sæt.

Serv

  • For hvert parti skifter det servende hold.
  • Man har ret til to serv hver gang der serves.
  • Der serves underhåndsserv.

Serveregler

  • Bolden skal have været i kontakt med underlaget før spilleren slår til den.
  • Bolden må ikke være over taljehøjde i det øjeblik der slås til den.
  • Både spiller og bold skal være bag serve- og centerlinjen, indtil bolden er ramt.
  • Både spiller og bold må ikke berøre serve- og centerlinjen.
  • Spilleren skal have mindst en fod i jorden når bolden rammes.
  • Første serv serves fra højre til venstre, hvorefter der skiftes side for hver point.
Bolden skal ramme i modstanderens servefelt eller servefeltets linjer.